Bob-spil Deluxe, original luksus kvalitet

Bob-spil Deluxe

Giv den gas med vores klassiske bobspil, som i denne Deluxe udgave er i luksus kvalitet i fuld størrelse. Bob-spillet giver mange timers sjov og kan bruges til alle type fester, alt fra receptioner, fødselsdage, bryllup til julefrokost, firmafest og vejfest. 

Vores Bob-spil er hele 108 x 108 og dermed et større bord end normalt. Bob-spil komplet pakken indeholder alt hvad du skal bruge for at spille bob. Der medfølger to køer og alle brikker du skal bruge. Alt er fremstillet i rigtig god kvalitet. Brikkerne i sort og rød inkl. stødbrikker.
Bob-spil er et super sjovt og underholdende spil, men går man op i det er det også super taktisk og dermed udfordrende. Du kan finde Bob-regler nederst på siden.

bestil
Bob-spil Deluxe, 1 dag: 495 kr.
Ekstra dag: 195 kr.
Bortkomne brikker, pr. stk. 22 kr.

Bob-spilleregler:

  • Spillets formål går ud på at støde alle sine brikker i hul ved hjælp af den store stødbrik (som også kaldes koen). 
  • Den spiller, eller det makkerpar, der først får skudt alle brikkerne i hul, vinder. 
  • Man kan på forhånd aftale at spille én eller flere runder, før spillet er helt afgjort. 
Der kan enten være 2 eller 4 deltagere, der står overfor hinanden ved spillepladen. Ved 4 deltagere, spiller man to og to sammen, hvor holdene også står modsat hinanden, og spillets går til dels ud på at hjælpe makkeren med brikkernes placering under spillet. Hvis 3 personer ønsker at spille, er alle 3 modstandere, og den tredje spiller skifte side. Her kræver det endnu et sæt brikker af en anden farve, og antallet af brikker i hver af de 3 farver bør ikke være højere end 10 stk., så spillet i alt indeholder 30 brikker. 

Inden spillet starter, skal spillerne vælge farve: rød eller sort, og finde deres pladser rundt om spillepladen. Spillerne må skyde fra den side af bordet, de selv står ved og siden til venstre for dem, og skal sigte efter hullerne modsat ens plads ved spillepladen. Ryger brikkerne i nogle af de andre huller, gælder det ikke og de pågældende brikker tages op og placeres igen i midtercirklen. 

Herefter blandes alle brikkerne – undtagen stødbrikkerne – godt og placeres inde for cirklen midt på spillepladen. Stødbrikkerne for hver spiller eller hold lægges udenfor den sorte linje på spillepladen - mellem linjen og banden – men aldrig indenfor den sorte linje, og efter hvert stød lægges stødbrikken tilbage udenfor den sorte linje, eller i de små cirkler på spillerens side. 

Nu kan spillet gå i gang. Deltagerne trækker lod om, hvem der starter. Det sjoveste spil sker, når man enes om, at de 3 første stød kun skal gå ud på at sprede brikkerne bort fra midtercirklen. Efter de 3 første stød må man kun sigte på sine egne brikker, og kun hvis dette ikke er muligt, må man sigte på modspillerens i den hensigt at ramme sine egne. 

Hvis spillerens egne brikker kommer over på personens egen side imellem den sorte linje og banden, må man ikke støde på den ved direkte stød. Den eneste mulighed er, at tage banden til hjælp og lave det såkaldte ”nakkestød”. Dette gøres ved at skyde til stødbrikken, så den støder ind mod banden og derefter rammer spillebrikken. Kommer brikkerne til at ligge på den sorte streg på spillerens side, regnes de som liggende indenfor stregen og spilleren må gerne støde direkte til dem. 

Når det lykkes spilleren at skyde en eller flere af sine egne brikker i hul, får man et nyt stød – ellers går turen videre til modstanderen. Kommer man ved et fejlstød til at skyde én af modstanderens brikker i hul, giver det ikke straf eller nyt stød – man har bare hjulpet modstanderen, da brikkerne skal blive liggende i hul

Skyder man sin stødbrik i ét af hullerne, skal man tage 2 brikker i sin egen farve op, og lægge dem i midtercirklen. Kommer man til at støde enten en af sine farvede brikker eller sin stødbrik udover banden, straffes man også, ved at brikken der røg ud samt en ekstra brik, tages op og lægges i midtercirklen. Når strafbrikkerne lægges i midtercirklen, bør det overlades til modstanderen at placere dem – her kan man tænke strategisk og lægge dem, så det bliver sværere at få brikken i hul. 

God kamp!
bestil


 
123fest.dk | Dannevirkevej 5, 7000 Fredericia | info@123fest.dk | Tlf. 50 50 34 33